Men fuck Leonardo, den duksedreng

Vi blev vækket af en sociopat og hans enorme kanonslag. Så sov vi da ikke over os og der er nu noget majestætisk over sådan et ordentlig drøn, der får vinduerne til at blafre og det hele.
— Jeg tror der er kartoffelskiver.
— Øh…Kartoffelskiver?
— Ja. Kommer du så?
— Hvorhen?
— I børnehaven! Og ser mig lave Lucia-optog.
— Nåeh! Mener du æbleskiver?
— Ja, jeg tror der er æbleskiver, kommer du så?
På vej i børnehaven fik jeg forklaret hende at jeg selvfølgelig nok skulle komme, men at jeg måske ville være lidt senere på den end de andre forældre. Og at mor jo desværre ikke kunne komme, hun er jo norgesfarende.

Jeg kom væltende sådan en halv time for sent eller noget, og Iris vendte sig straks om mod en pædagog og råbte triumferende
— Jeg sagde jo han kom! Se Malene, min far er kommet!
Jeg var ikke sindssyg stolt ved situationen, men hey, man kan vel ikke sådan uden videre regne med at folk kan få fri til kl. 15, kan man? I øvrigt skete det vigtige, Lucia-optoget, først til sidst.

Og det var uendelig smukt da børnehavens største piger (+ Yousef) gik taktfast over legepladsen, med hvide kjoler over deres flyverdragt og batteridrevne stearinlys i hænderne. De har øvet en hel måned, men man kan vist ikke træne sig til at ignorere at mor og far står og småtuder af glæde. Under ledelse af et par pædagoger gik det hele dog fint.

Så tog vi hjem. Jeg bar hende hele vejen, for hun erklærede at være helt udmattet af alt det optogs-sjov, og fair nok, man er vel kun Lucia-pige en gang om året.

Velankommen til sydvest gav hun sig til at se LEGO Ninjago. Det er vist det mest drengede hun nogensinde har kastet sig over, men det har åbenbart fanget hendes interesse. I hvert fald så hun det resten af aftenen, kun afbrudt af et bad og et ret omsonst forsøg på at hælde lidt rigtig mad ned til alle æbleskiverne.

Det rammer sådan lidt ind i en diskussion jeg har haft: Om det er lettere for en mand at interessere sig for drenges end pigers legetøj? Jeg mener nej. Jeg er en voksen, der interesserer sig for voksenagtige ting, såsom politik, litteratur, filosofi  og etnobotanik. Dét er det primære skel. At se børne-tv vil altid være noget jeg gør med de udviklingspsykologiske briller på, jeg kigger mindst ligeså meget på hende som på filmen. Om jeg skal forholde mig til Barbie eller Spiderman gør ingen forskel i det regnskab, måske er det endda en smule nemmere, fordi jeg ikke har mine egne barndomsfordomme med i bagagen. Havde hun været en dreng havde det sikkert været svært ikke at forsøge at indpode hende min gamle kærlighed til Turtles, navnlig Michelangelo, Jeg ville hellere have set My Little Pony, er vist det jeg forsøger at sige. Jeg mener, LEGO-ninjaer? Spinjitzu? WTF?

Men det nytter vist intet, i hvert fald var det sidste hun sagde, inden hun faldt i søvn, at hun gerne ville have noget LEGO star wars. Gad vide hvad der er på færde?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s