Om bloggen

Et hobbybarn

Iris på 5 er ikke rigtig et Projekt Barn, det har jeg ikke råd til, den slags. Men hun er det, jeg går og bruger det meste af min fritid på (i hvert fald i ulige uger,  jeg har kun halvpart i hende). Jeg har nemlig altid drømt om at have en abe, og jeg har vidst siden jeg så hende første gang, at hun var endnu bedre. Hun er supersej, og hvis det stod til mig skulle vi hele tiden være sammen, ideelt som et crime fighting team eller sådan noget.

Men børn har bedst af at rende rundt med en masse andre børn og lave børneting, så de skal i institution, og når de får fri er de trætte, sure, sultne, beskidte og generelt uegnede til at opklare selv de simpleste forbrydelser. Man finder ud af, at man er mere oppasser end opdrager, at ens bidrag primært er at holde hende tør, varm, ren og ved næring, mens hendes dannelse og personlighed bliver til i en børnekulturel verden, der ikke altid er særlig nem for en voksen at forstå. For at prøve at fastholde de små variationer over de daglige rutiner og for at forsøge at få et indblik i den oplevelsesverden hun er en del af, er jeg begyndt hver aften på mine dage, at lave et referat.

Og så selvfølgelig også for at hendes mor og mormor kan følge med, for at have materiale til en nonfirmationstale, fordi jeg er sådan en gut der godt kan lide at skrive blog, og for at vise alle andre forældre hvor nuttet hun er i forhold til deres børn – men det siger vel sig selv.

Du må under alle omstændigheder godt læse med, hvis du gider.

 

2 thoughts on “Om bloggen

  1. Pingback: Mele Kalikimaka | Prinsessen af sydhavnen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s